-
Zealand Pharma brager op med 40 procent – »Det er en gigantaftale«
来源: BDK Finans / 12 3月 2025 04:07:27 America/New_York
»Wauw, for en gigantaftale« Det er reaktionen fra investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen om Zealand Pharmas netop annoncerede samarbejdsaftale med den schweiziske medicinalgigant Roche. Investorerne jubler også og sender aktien op med 32 procent i den indledende børshandel. De to parter er blevet enige om, at Roche skal være med til at udvikle og sælge Zealand Pharmas potentielle slankemiddel petrelintide i Europa og USA. Aftalen inkluderer også fremtidige kombinationsprodukter, der inkluderer midlet. Zealand Pharma modtager en betaling her og nu på 9,6 milliarder kroner samt yderligere 1,7 milliarder kroner over de næste to år. »Betingelserne overgår de forventninger, som investorerne på forhånd har haft og aftalen synes derfor at være et ‘best-case-scenario,« skriver analytiker i Jefferies Lucy Codrington i en note. Zealand Pharma skar i 2022 hele deres kommercielle forretning fra, og derfor er biotekselskabet afhængig af at indgå partnerskaber med andre, der vil føre deres produkter til markedet. Derfor har markedet længe ventet på, at Zealand Pharma ville finde en partner. Det er nu sket. https://www.berlingske.dk/aktier/zealand-pharma-brager-op-med-40-procent-det-er-en-gigantaftale